Dreams
En af mine drømme i forhold til uddannelse senere i livet er, at være enten noget kreativt eller at have noget med heste at gøre – men der er chancen meget lille, og jeg har altid elsket at sidde og tegne tøj. Da jeg var yngre havde jeg de her top-model malebøger, hvor man tegnede tøj på nogle modeller, og jeg har nu omkring 5-6 helt udfyldte bøger. Jeg synes at de er meget sjove at gemme, så jeg kan kigge i dem en gang imellem.
Jeg har i rigtig mange år haft en svaghed for kjoler, og alt der glitrer, og det er også mest det jeg har tegnet, både i mine malebøger og nu. Jeg drømmer om, en dag, at kunne lave mønstre til nogle af de kjoler jeg har haft tegnet, og så at kunne sy dem. Jeg ville elske at sidde og nørkle med at sy diverse sten og palietter på stoffet, og at kunne stå med den færdige kjole i hånden, og bare tænke at den her har jeg lavet fra bunden.
Lige nu er jeg dog ikke længere end at købe færdige mønstre, eller at lave mine egne ud fra tøj eller mønstre jeg har i forvejen, og det er jo ikke helt det samme som at lave mønstret fra bunden. 🙂
Ej, hvor sjovt – jeg sad selv og tegnede tøj (startede med en påklædningsdukke), da jeg var 12-13 år gammel.. Og jeg har en hel mappe fyldt med kjoler jeg har tegnet (senere begyndte jeg også at tegne portrætter).. Og så startede jeg på skrædderuddannelsen.. Lige nu er jeg igang med at sy mit fastelavnskostume – haha jeg skal være Barbie 😉