Browser Kategori

Beauty

Beauty

Inflame – details

Sidst viste jeg jer min smukke nye palette, med de fineste brændte rødlige farver. Eftersom jeg ikke fik et billede hvor I kunne se farverne på, synes jeg at I skulle se dem nu. I dag har jeg nemlig lavet dette look, hvor alle farverne er fra paletten. Er de ikke flotte? Jeg er også ved at finde tid til at lave en ny halloween makeup, så I kan godt glæde jer. 😀

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

Dior inflame

Jeg har været så heldig at have fået disse smukke øjenskygger fra Dior af en veninde, og se lige hvor flotte de er! Jeg er vild med de her farver, og især her til efteråret. Det er en ny palette fra Dior, som har navnet 767 Inflame, og jeg glæder mig som en sindssyg til at tage dem i brug. De billeder jeg tog af farverne blev desværre ikke så gode, så derfor må I nøjes med dette i dag. 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

My go to everyday makeup

I så måske mit seneste køb, nemlig den nye kollektion som Desi Perkins og LustreLux har lavet i samarbejde med Dose of Colors? Sidst så I Noli fra Desi x Katy paletten “The Girls”, og jeg ville lige vise jer et hurtigt hverdagslook, hvor jeg har brugt Turbosan fra paletten, Miramé, No shade og Over the top glossen. Det er rigtig fint og enkelt, hvor øjenskyggen, som nok er en af de flotteste jeg ejer, giver det lidt ekstra. 🙂

I kommer også til at få nogle billeder, hvor I kan se farverne bedre, men for nu må I nøjes med dette 😀

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

The Desi x Katy collection

Efter lidt over en måneds ventetid, modtog jeg endelig min pakke fra Dose of Colors. To af de Youtubere jeg bedst kan lidt at følge, Desi Perkins og LustreLux, udkom nemlig med deres egen kollektion for mærket d. 14/8, hvor jeg sad klar på tasterne så jeg kunne få fingrene i den! Ventetiden var selvfølgelig alt for lang, men det er til at se gennem fingrene med, når told og skat faktisk holdt min pakke tilbage i ca. 14 dage, inden jeg modtog min regning, hvilket jeg faktisk synes er rigtig dårlig stil, at der skal gå så lang tid. Som I kan se her på billederne, så er det nogle sindssygt flotte indpakninger, de har virkelig formået at sætte deres eget præg på tingene. Highlighterne og paletten med de fire øjenskygger er nok noget af det flotteste jeg har set inden for makeup, og så gør den glimtende indpakning det bare endnu bedre! På læbestifterne har de deres signaturer, og er i en flot rose gold farve.

Jeg har allerede prøvet øjenskyggerne og den ene liquid lipstick i farven “hot fire”, som jeg fik mange komplimenter for – selv af fremmede. De to liquid lipsticks tørrer ikke helt ind, men tørrer stadig mat, og det er et stort plus for mig, da jeg ikke bryder mig så meget om dem der bliver helt tørre, men samtidig godt kan lide de helt matte og holdbare læbestifter. Jeg både spiste og drak med den på, og den blev bare siddende helt som den skulle! De almindelige læbestifter er begge nude, og har en rigtig lækker konstistens. Jeg kan især godt lide “No shade”, som hverken er for lys eller mørk til min hudtone. De to nude læbestifter er ikke lige så holdbare som de røde, og er også en helt anden slags læbestift, men er stadig super flotte, selvom de kræver lidt flere touch ups i løbet af dagen. 😉 

Fra toppen: “Harpoon”, “Noli”, “Turbosan” og “Suz”

Øjenskyggerne er meget pigmenterede, og er beregnet til at blive påført med fingeren og derefter blendet ud med en blending brush. Den der har fungeret dårligt for mig, er den lyseste “suz”, som jeg synes er svær at få lagt pænt, og min yndlings er helt klart “Turbosan”, som er så flot og glimter super meget på den helt rigtige måde. Harpoon og Suz skal begge bruges på en fugtig finger eller pensel, for at få mest farve ud af dem. De sidste to, er beregnet til at blive brugt tørre.

Fra toppen: “No shade”, “More creamer please”,  “Saváge”, “Hot fire” og “Over the top” gloss

Læbestifterne er jeg som sagt meget imponerede over. Især “Hot fire” og “No shade” synes jeg er rigtig lækre i både farven, og konsistenserne er også virkelig gode og ikke for ‘tørre’ selvom det er matte læbestifter. 

“Miramé”

De sidste i kollektionen er to highlighters, men jeg har kun modtaget den ene på nuværende tidspunkt, da den anden er i restordre. Den jeg har modtaget hedder “Miramé” og den er super flot, hvis man er lidt solbrun eller har en lidt mørkere hudtone. Den jeg burde modtage om nogle dage, hedder “Fuego”, og passer til lyse hudtoner. Igen er det en super lækker og blød highlighter, og jeg synes at hele kollektionen er meget gennemarbejdet, og de har fået lavet nogle rigtig lækre produkter! Det var også en dyr omgang, som krævede at jeg havde lagt en sjat penge til side, da jeg jo vidste at jeg skulle betale told og importgebyr inden jeg kunne få min pakke. 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

New in from Rituals

En hurtig tur ned ad Strøget, endte hurtigt med at koste lidt knaster, udover den offentlige transport fra Ishøj altså. 😉 Offentlig tranport i hovedstadsområdet er altså ved at være smådyrt, og jeg synes måske at nogle og 30kr er lige i overkanten for at tage et enkelt tog i ca. en halv time. Nå, men tilbage til hvad jeg fik købt! Jeg havnede i butikken Rituals, som jeg er gået forbi mange gange, men aldrig har været inde i. Nok fordi jeg ved at jeg ikke kan forlade sådan en butik, uden at skulle have et eller andet med mig ud. Og har I lige set æsken? Den kunne jeg da slet ikke stå for! 

De ansatte var super søde, og jeg fik prøvet en scrub sammen med nogle olier og cremer på mine hænder, og blev helt vild med denne duft af mandel og indisk rose. Så jeg var selvfølgelig nødt til at have noget fra den duftserie med mig hjem. Valget faldt på en gaveæske, hvor man får en shower foam, en olie, en scrub og en creme i lille størrelse for 255kr. Priserne var faktisk helt anderledes end jeg havde forestillet mig, da produkterne virker super luksuriøse, men det er faktisk et mærke som er til at betale – selv for os på SU. 😉 Ofte synes jeg at duftene på sådanne ting, kan være lidt for voldsomme, men jeg synes at det var nogle rigtig behagelige dufte, så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg køber cremer og andre lækre ting derinde. Min oliven body butter har altså fået en konkurrent!

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

Back to school favorites

Nu er skolen vidst begyndt igen for os alle sammen. Jeg startede selv på min nye uddannelse i mandags, og med skolestart følger der selvfølgelig nogle back to school favoritter. For mig er det lige omkring to år siden, jeg sidst sad på skolebænken, men det er super fedt at være i gang igen, med noget som interesserer mig. Jeg er nemlig begyndt på uddannelsen til beklædningshåndværker på NEXT i Ishøj. Derudover er der også ved at ske mange andre nye ting, som jeg nok skal komme lidt mere ind på, på et tidspunkt!

Nå, men tilbage til mine egne favoritter i hverdagen, efter at være begyndt i skole igen! Jeg synes altid at det er vigtigt, at man får lov til lige at sidde og koble af om aftenen, og for mig er det med en lækker ansigtsmaske, en kop te og en god serie. Denne fra JorgObé har været blandt mine favoritter i et par år efterhånden. Man kan mærke at den arbejder med huden, og så har den nogle fine korn, så man eksfolierer ansigtet når man påfører den.

Noget til læberne er også et must at have med i tasken for mig. Jeg er blevet glad for Natural Lip Perfector fra Clarins, som dufter super godt og samtidig giver en flot og naturlig farve til læberne.

En sidste ting jeg er blevet rigtig glad for på det sidste, er mit ghd Platinum glattejern. Jeg bruger det oftest til mit andendagshår, sammen med en lille touperingskam for at give noget volumen til hårrødderne. For let’s face it – det er ikke altid man har tid til et bad hver morgen, efter at have snoozet et par gange, hvilket jeg er lidt for god til. Og i sådanne situationer er det altså en god måde at give sit flade hår et god omgang volumen som holder hele dagen! 😉

 

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

My skin care routine

Jeg synes altid at det er fedt at læse andres hudplejerutine, så jeg tænkte at jeg også ville give jer en lille opdatering omkring min. 😉 Den har ændret sig lidt, siden jeg fik de nye Idéalia produkter fra Vichy, som jeg synes passer rigtig godt til min hud. Hver anden aften bruger jeg en night peeling, som er tilpas mild, så man faktisk kan bruge den hver aften. Den skal bruges før du påfører cremer, olier, osv.. Jeg synes at min hud ser mere frisk ud, efter at jeg er startet med at bruge den, og så skulle den hjælpe med at reducere fine linjer. Efter den bruger jeg min olie fra The Body Shop, som jeg har været glad for de sidste par år. Den giver godt med fugt, og selvom det er en olie, bliver hud ikke fedtet, selvom jeg bruger den både morgen og aften. Om aftenen, efter både peeling og olie, bruger jeg min Idéalia natcreme, som har en rigtig lækker konsistens, og igen giver huden en masse fugt og pleje i løbet af natten.

En lille ekstra ting jeg ville vise jer, er en serum fra Revitalash, som jeg er begyndt at bruge på mine vipper om aftenen. Jeg ved ikke om jeg synes at der er nogle resultater, men det kan være at det lige pludselig kommer, efter et par ugers brug! 🙂

Husk, at alles hud er forskellig, og det er ikke sikkert at disse produkter vil fungere for jer. Det er først efter at have været mange forskellige cremer og olier igennem, at jeg har fundet noget, som jeg synes virker rigtig godt til min hud.


Follow my blog with Bloglovin 

RELATEREDE INDLÆG