Browser Kategori

Beauty

Beauty

Sommerens favoritter

Nu hvor vejret endelig ser ud til at vende til det bedre, har jeg samlet nogle af mine sommerfavoritter. Makeup mæssigt er en let base med en flot highlighter mit go to look, og Urban Decays after glow highlighter er bare super god! Den er i pudderform, med er blød og lækker at arbejde med – og så kan den bygges op, så den både kan bruges til et naturligt hverdagslook og en mere dramatisk festmakeup. Når jeg ikke går med så meget makeup på huden og øjnene, synes jeg at det er rigtig fint, at bruge en flot farve på læberne i stedet! Rød er gået hen og blevet en storfavorit i makeupsamlingen, og for at gøre det ekstra sommerligt, kan jeg godt lide at bruge en lipgloss i samme farve ovenpå. Læbestiften her er fra Nicka K, og er en klar rød farve, og lipglossen er fra Dior. Begge produkter er meget pigmenterede og jeg synes personligt at holdbarheden er rigtig god. 🙂 Hvis I vil læse om mine favoritter til håret, kan I finde mere om de lækre produkter her.


Follow my blog with Bloglovin 

RELATEREDE INDLÆG

Beauty, Rika tester

NYX face and body glitter

Det nyeste i min makeup samling, er denne fine glimmer fra NYX. Den kostede sølle 55kr i den lokale Matas, og jeg synes at den var super flot, med alle de grønne reflekser, så den skulle selvfølgelig med hjem. 😉 Den er allerede blevet taget i brug, og resultatet kommer op her en af de næste dage, så hvis I vil se hvordan den ser ud, så må I holde øje her i løbet af den næste uges tid.

Farven jeg købte hedder 07 ice, og den findes i mange flere flotte farver, som jeg på et tidspunkt, også bliver nødt til at erhverve mig!


Follow my blog with Bloglovin 

RELATEREDE INDLÆG

Beauty, Rika tester

Nilens Jord second skin serum foundation

Nu må det efterhånden være tid til at præsentere jer for min yndlingsfoundation for tiden, nemlig Second skin serum foundation fra Nilens Jord. Jeg fik den i julegave, da jeg ønskede mig en foundation som havde en let dækkevene og var meget naturlig på huden, og synes at denne virkede som en god foundation til mig! Jeg bryder mig nemlig ikke om følelsen af at have en tyk makeup på huden, og holder mig derfor lang fra full coverage foundations, da jeg simpelthen føler mig for ‘makeuppet’ med dem på.

Denne foundation er vandbaseret og oliefri, og så indeholder den en serum af vitamin A, C og E. For mig virker det som en god kombination af makeup og hudpleje, hvilket jeg er stor fan af.

Den fungerer helt klart bedst, når man påfører den med en pensel. På den måde får man et meget naturligt look, med en let dækkeevne, som er sådan jeg foretrækker det. Hvis man bruger en beauty blender, synes jeg personligt at den ’suger’ for meget af produktet, og man skal derfor bruge en del mere, for at få den til at dække bare en lille smule. Hvis I vil se, hvordan den ligger på huden, kan I se det her. 🙂 Det eneste som trækker den ned i min optik er, at den findes i alt for få farver, og selv den lyseste af dem, kan være en smule for mørk til en med lys hud. Jeg har den i farven Classic, som passer perfekt til min hudfarve, efter at jeg har fået lidt sol i ansigtet.


Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

Swarovski glass nail files

Produkterne er modtaget som gave

For ikke mindre end en måneds tid siden, besluttede jeg mig for at prøve at begynde at passe lidt på mine negle. Jeg har altid synes at det var vildt flot med naturlige negle, som har lidt længde og er blevet filet i en flot form. Derfor blev jeg meget glad, da jeg modtog en pakke fra mærket Mont Bleu, hvor jeg fik hele fire flotte file i glas, som var pyntet med smukke swarovski sten! Jeg synes virkelig at alle neglefilene er super flotte, og så er alt der glimter jo lige mig, haha! 🙂

Før jeg modtog disse neglefile i glas, har jeg kun prøvet nogle lidt billigere varianter, og selv de var gode, men der er noget virkelig lækkert ved disse file, både ved designet og at de virker enormt gode. Efter at have prøvet dem, er jeg stadig super glad for dem! Jeg synes at de filer mine negle bedre end dem jeg har prøvet før, og så er kvaliteten altså helt i top! Ofte har jeg oplevet, at neglefilene kun filer de øverste ‘lag’ af neglen, og efterlader kanten af neglen helt flosset, hvilket faktisk er virkelig irriterende. Det synes jeg ikke at disse neglefile gør i samme grad, og så er jeg vild med, at de findes i forskellige størrelser og farver, så der er lidt til enhver smag! Min favorit er mellemstørrelsen af neglefilene, som har den helt perfekte størrelse, og den mindste er helt perfekt at have med på farten. Udover at modtage forskellige neglefile, fik jeg også en større fodfil i glas, som jeg ikke har fået prøvet endnu. Dog har jeg virkelig høje forventninger til den, eftersom jeg er blevet så glad for neglefilene.


Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Beauty

A new favorite

De seneste mange år har jeg altid foretrukket rød neglelak og har sværget til Essies ‘bordeaux’, men nu er denne farve altså også kommet ind i varmen! Faktisk har jeg aldrig brugt nude neglelak, da jeg synes at det altid har fået mine fingre til at se meget tykke ud, men denne er jeg blevet helt vild med – den er ikke for nude, men heller ikke for lyserød. Den er bare helt perfekt. Jeg købte den i Matas efter at have prøvet en nude nuance fra et andet mærke, som jeg synes var rigtig flot på neglene, og så skulle jeg selvfølgelig også selv have en lak i den farve. Den hedder ‘Spin the bottle’ , og siden jeg købte den, har jeg slet ikke haft andet på neglene. Den er bare så fin og naturlig. 🙂


Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Beauty, Rika tester

NYX liquid suede

For lidt siden købte jeg disse to læbestifter fra NYX. Jeg havde dengang kun prøvet en af deres butter gloss produkter, som I kan se her. De koster ikke det helt store, så derfor købte jeg dem og en masse andet fra NYX, som I nok får min bedømmelse af på et andet tidspunkt! 🙂 De er flotte både alene, og med f.eks. en gloss over. I kan se et look jeg har lavet med en liquid suede læbestift og gloss her.

De to farver jeg købe var Amethyst og Stone Fox. Amethyst er en meget kraftig lille farve, som jeg synes er super flot, og Stone Fox er en grå farve. Indtil videre er jeg meget tilfreds med dem begge to, da de ikke tørrer mine læber ud, hvilket denne slags læbestifter har en tendens til at gøre. Derudover er de utroligt holdbare, når de først har sat sig . Dog synes ikke, at de tørrer helt, hvilket er både et plus og et minus for mig. Det gode ved det er at læberne ikke bliver tørre under læbestiften, og det mindre gode er at den kan være ret klistret i et stykke tid. Alt i alt synes jeg at det er nogle virkelig gode læbestifter til prisen, hvis man kan lide de lidt stærkere farver. Det næste jeg må prøve er deres lip lingeri. 🙂


Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

Beauty, Rika tester

New in – Mac lipsticks

I mandags var jeg en tur i Magasin, for at købe en ny nude læbestift, og forlod stedet med to, haha. 🙂 Mac havde et super godt tilbud, hvor man fik to læbestifter af eget valg, for 200,- hvilket er enormt billigt, da en normalt koster 165,-.

De læbestifter jeg endte med, er to forskellige nude nuancer, den ene har en lidt lyserød undertone og den anden en mere koralfarvet. Begge er taget på uden lipliner, så I kan se deres farve, uden at de blandes med farven fra en lipliner.

Den første farve hedder Viva Glam II, og er med satin finish – altså er den ikke helt mat. På mig, har den en diskret lyserød undertone, uden at være alt for lyserød, hvilket jeg synes er en helt perfekt nude farve til mig.

Farve nr. 2 er en Amplified creme lipstick i farven Half ’n Half. Igen en rigtig flot farve, som dog ikke er helt lige så ‘nude’ som Viva Glam.


Follow my blog with Bloglovin 

RELATEREDE INDLÆG