Dagen i dag

I dag tog jeg en tur til hesten, som jeg også gjorde i går, og igen i morgen, da han er i genoptræning efter at have stået stille i ca. 3 – 4 uger.. Han er blevet lidt småtyk, haha 😀 Jeg tog nogle billeder af ham, og jeg synes faktisk at en del af dem blev helt okay, selv om jeg gerne lige ville have haft dem en tur igennem Adobes Lightroom, og lige rette nogle fejl og lyset. Min stationære computer valgte så bare lige at gå i stykker. Typisk, ikke? Så nu smider jeg lige et helt uredigeret billede op, da det er mit yndlingsbillede af dem jeg fik taget i dag. Har også kun redet Ib i 1,5 år, uden at få taget et eneste billede med mit kamera, så nu skulle der rettes op på fejlen, selvom han havde 1000 andre ting han meget hellere ville, end at stå og se bare lidt fotogen ud 😀 Hvis I skulle være interesserede lægger jeg gerne flere billeder op, dog efter de har været igennem en lettere redigering. Det gælder både i forhold til dyr, og andre ting jeg går og fotograferer, bare sig til! 🙂
Ingen kommentarer endnu