Mit lille sy-hjørne
Som lovet får I lidt billeder af et par af de kjoler jeg har syet gennem de sidste par år. De er ikke perfekte, men man lærer jo af sine fejl, så det går nok. Jeg har ikke nogen til at tage billeder, så igen blev det lige taget i spejlet, indtil jeg selv får tid med selvudløseren efter min sommerferie, hvis I gerne vil se mere til dem? 🙂
Okay, det er nok efterhånden slået fast, at jeg er glad for kjoler. Jo flere kjoler jo bedre, haha 😀 Den ternede kjole har I set her på bloggen før, og hvis ikke, kan I finde indlægget her. Jeg syede min første kjole for snart 2 år siden, og holdt så en pause, da jeg fik travlt med alt muligt andet. Nu er jeg startet med at sy igen, og jeg synes at det er rigtig sjovt, at kunne sy sit eget tøj.
De “bestillinger” jeg fik fra min familie er på den hvide kjole, som jeg selv lavede et mønster til, sammen med min mormor. Jeg ville have en løs og luftig kjole, og havde set flere steder på facebook, hvor andre havde lavet fronten på den her Sofie Kimman-inspirerede måde, og det ville jeg altså også prøve! Jeg har fået syet den i to forskellige slags stof, udover de to jeg har syet til andre. Jeg har også syet et par bluser, et par bukser og liiidt flere kjoler end dem jeg har vist her. Mit næste projekt bliver nok at lave lidt om på mønsteret til en maxikjole jeg har i forvejen fra sidste år, og sy den i noget let, gerne blomstret, stof, som jeg selv tænker kunne være rigtig flot. Hvad synes I? 🙂
Nogle flotte kjoler du har syet 🙂 Kan selv lide at tegne tøj men er ikke rigtig kommet videre til rent faktisk at sy tøjet jeg har tegnet. :69: