Ed Sheeran – Jumpers for Goalposts

I går aftes var jeg inde at se verdenspræmieren på Ed Sheeran’s nye koncertfilm, som startede med at de sendte live fra London, hvor Ed Sheeran spillede et par sange inden filmen startede. Egentlig var jeg ikke helt klar over, hvad jeg skulle forvente, da jeg ikke rigtig havde hørt noget om det, men jeg blev virkelig overrasket – den mand har virkelig talent!
Jeg kunne i forvejen godt lide hans sange, men jeg blev SÅ imponeret over at han kan stå ene mand og optræde foran 80.000 mennesker, et sted så stort som Wembley Stadion. Man fik et meget lille glimt af Ed Sheeran’s hverdag, og han virkede som det mest nede på jorden menneske, og det var noget af det der overraskede mig mest, når han er så stor en stjerne i hele verden, som han nu engang er.
Hvis I kan lide hans musik, så vil jeg virkelig anbefale jer at se den her film, hvis I får muligheden, for det var virkelig sjovt at se de her backstage optagelser, og hvordan han- og hans team er. 🙂
Ingen kommentarer endnu