Mini apple rose pies

Foto: Rika Edelgren
I går aftes, bagte jeg disse fine tærter, efter en opskrift jeg stødte på, på Facebook. De var simpelthen for fine, til ikke at forsøge at kaste sig ud i det, og fremgangsmåden er meget simpel, og kan laves af alle. De er super lækre, så jeg ville lige dele opskriften med jer! 🙂
Nogle af ingredienserne, som sukker, kanel og ost, målte jeg ikke af, med brugte, hvad jeg synes passede, så det er op til en selv, hvor meget af dette, man vil bruge.
Opskrift på mini apple pies 4-5 stk:
Ingredienser:
1-2 plader butterdej
Natural smøreost
Sukker
Kanel
1-2 æbler
1 spsk. citronsaft
1 spsk. vand
Fremgangsmåde:
– Del æblet i to, og fjern kernehuset. Skær derefter æblet ud i tynde skiver.
– Læg skiverne i en skål, hæld citronsaften og vandet i og bland det rundt, så alle skiverne er dækket af saften.
– Varm skålen med æbler i microovnen i 3 minutter, hvorefter du hælder det overskydende væske fra, og køler skålen af, i koldt vand.
– Rul butterdejen ud, og del den i 4-5 lige store, aflange stykker.
– Smør osten på, og hæld derefter sukker ud på dejen.
– Læg æblerne langs kanten af hvert stykke, med den buede side opad, og drys med kanel.
– Fold dejen halvt, på langs, så æblerne kan ses fra toppen. Rul dejen sammen som en snegl, så den på toppem ligner en rose, og placer den i en muffinform.
– Bag i ca. 40 minutter på 190 grader.
Video kan ses her.
Ingen kommentarer endnu