Classic

Nilens Jord second skin serum foundation

Nu må det efterhånden være tid til at præsentere jer for min yndlingsfoundation for tiden, nemlig Second skin serum foundation fra Nilens Jord. Jeg fik den i julegave, da jeg ønskede mig en foundation som havde en let dækkevene og var meget naturlig på huden, og synes at denne virkede som en god foundation til mig! Jeg bryder mig nemlig ikke om følelsen af at have en tyk makeup på huden, og holder mig derfor lang fra full coverage foundations, da jeg simpelthen føler mig for ?makeuppet? med dem på.

Denne foundation er vandbaseret og oliefri, og så indeholder den en serum af vitamin A, C og E. For mig virker det som en god kombination af makeup og hudpleje, hvilket jeg er stor fan af.

Den fungerer helt klart bedst, når man påfører den med en pensel. På den måde får man et meget naturligt look, med en let dækkeevne, som er sådan jeg foretrækker det. Hvis man bruger en beauty blender, synes jeg personligt at den ?suger? for meget af produktet, og man skal derfor bruge en del mere, for at få den til at dække bare en lille smule. Hvis I vil se, hvordan den ligger på huden, kan I se det her. 🙂 Det eneste som trækker den ned i min optik er, at den findes i alt for få farver, og selv den lyseste af dem, kan være en smule for mørk til en med lys hud. Jeg har den i farven Classic, som passer perfekt til min hudfarve, efter at jeg har fået lidt sol i ansigtet.


Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Classic