Darkness

5 hurtige om mig

Siden jeg er rykket over og er blevet en del af BD’s netværk, er der selvsagt kommet nogle nye læsere til, og derfor kom jeg til at tænke på, at det var lang tid siden at jeg havde fortalt lidt om, hvem jeg egentlig er, og hvad jeg går og laver til dagligt, og dette bliver så dagen! 😀

  1. Til daglig læser jeg til beklædningshåndværker på NEXT i Ishøj, og interesserer mig specielt for kjoler, og gerne de helt store og lange af slagsen. Ved siden af, arbejder jeg i Glitter, for at kunne få det til at løbe rundt. Jeg deler gerne nogle billeder af de ting jeg laver, hvis der skulle være stemning for det. 🙂
  2. Jeg drømmer om, engang at blive selvstændig og kunne leve af at lave noget af det jeg brænder allermest for.
  3. Jeg fik sidste sommer konstateret at jeg har fået den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn. Dette har påvirket mig og min hverdag enormt meget, og det kan I læse meget mere om i denne artikel også i forhold til mit ikke så rare Miss Danmark forløb i efteråret sidste år. Dette emne er også noget jeg gerne vil uddybe lidt mere, da jeg ved at det kan være svært at skulle omstille sit liv på den måde, og gerne vil gøre mit for at kunne tale åbent om et emne, som ellers har været svært for mig at tale om.
  4. Jeg bruger en stor del af min fritid ude hos hestene, og ønsker inderligt at jeg en dag har råd til at have min egen.
  5. For mig er makeup, og dermed også min lille blog, mit frirum og en måde for mig at slappe af på. Jeg ville gerne gøre mig meget mere i det, men tiden kniber desværre lidt i en travl hverdag med fuldtidspraktik, deltidsjob, heste og alle de andre små ting man skal nå, så det er jo godt at jeg har sommerferie om under en uge. 😉

2 kommentarer

  • Hvor må det være spændende, at beskæftige sig med – jeg har ingen evner i stof og stil, og er altid fascineret af folk der skaber (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rika

      Jeg er også meget glad for det, og jeg tænker at få taget nogle billeder af mine kjoler engang, og dele dem her 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Darkness