Efterår i Dyrehaven

Desi x Katy round 2

For lidt siden bestilte jeg disse produkter fra dose of colors collab med Desi Perkins og Katy. Deres sidste kollektion var jeg super glad for, og synes virkelig at de havde nogle lækre produkter iblandt. Denne gang holdt jeg mig til at købe få af produkterne, da det ellers ville løbe lige voldsomt nok op, med diverse importgebyrer, lige når man skal begynde at tænke over julegaver. 😉

Læbeprodukterne synes jeg er super gode, og jeg er vild med den nye liquid lipstick, som ikke tørrer på læberne, så den er altså også god her til vintermånederne, hvor ens læber hurtigt bliver lidt tørre. Den klare gloss er også bare super smuk, med alle reflekserne, og den vil være flot både på naturlige læber og oven på en læbestift.

Øjenskyggepaletten har jeg faktisk lidt delte meninger til – de matte farver er ikke helt vildt pigmenterede, hvorimod dem med glitter er enormt pigmenterede. Især de mørke af farverne har lidt en tendens til at efterlade lidt farve på huden, når man fjerner det, efter hvad jeg har erfaret, men ellers er det virkelig lækkert med så pigmenterede farver! 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår i Dyrehaven