Browser Kategori

DIY

DIY

Månedens bedste køb og DIY-halterneck

11998279_10205444787742287_677590343_n 11940447_10205444787342277_297538927_n 12047787_10205444787062270_946764574_n

På vej hjem fra min far, tænkte jeg at jeg ville køre forbi stof og stil og endelig få købt en gine, jeg kan indstille til mine egne mål, og nøj, hvor er jeg allerede glad for den! Den var dyr, men jeg tror at jeg får rigtig meget glæde af den.

Jeg tænkte at det ville være en fin måde at vise min nye top, som jeg lavede for et par dage siden, indtil jeg får mulighed for forhåbentlig at få taget outfit billeder igen. Til at lave toppen, har jeg brugt den video som Sofie Zeeberg Kimman har lavet, og som kan findes på hendes facebookside her, og stoffet jeg har brugt, er købt i stof 2000. Den sidder rigtig pænt, mønsteret var nemt at lave, toppen tog et par timer at sy, og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle have den på.

Hvis jeg var jer, og manglede en pæn top, så ville jeg helt klart kaste mig ud i at lave den her! Det er jeg sikker på, at I ikke vil fortryde. 🙂

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

DIY

Blå kjole med turtleneck

12016656_10205413563241694_1761991040_n 12021981_10205413564001713_488255823_n

 

I går fik jeg syet min kjole, og jeg er selv rigtig tilfreds med resultatet! Stoffet er virkelig lækkert at røre ved og at have på, og den sidder som jeg gerne ville have. Jeg synes at den er pæn, uden at være for fin, selvom der er slids i, men stoffet gør den tilpas afslappet.

Jeg havde den på i går, og fik rigtig meget ros for den, så det er rigtig dejligt at andre synes at den er pæn, når jeg også selv synes at den blev god. 🙂

Hvis I selv skulle have lyst til at kaste jer ud i at sy en nem kjole, så er mønsteret jeg gik ud fra, en helt almindelig turtleneck-top fra Stof og stil (kan købes her), og underdelen lavede jeg ud fra formen på en anden kjole jeg havde i forvejen. Jeg valgte selv at tilføje detaljer som syningen i ryggen, pyntestikninger og slidsen, men det kan gøres lettere ved at undlade det.

Alt i alt er den super let at lave, og tog mig ca. 2 timer, fra jeg satte mig ned og begyndte at sy stoffet sammen, til jeg stod med den færdige kjole i hånden.

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

DIY

In the making – blå kjole med turtleneck

11995682_10205401715785515_69717974_n

I går aftes fik jeg hurtigt lavet en kjolemønster sammen med min mor. Vi brugte egentlig bare et blusemønster og formen på en kjole jeg har i forvejen, og voilà, så havde jeg et kjolemønster. Jeg regner med at få stoffet klippet i morgen, da jeg skal arbejde hele dagen og aftenen i dag.

Det skulle meget gerne ende som en stram kjole med turtleneck og en lille slids bagpå, så jeg håber at den bliver god, for jeg synes at stoffet jeg fandt er rigtig flot og i lækker kvalitet!

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

DIY

Ebay-DIY-projektet

11845891_10205181546401418_641573264_n

Jeg er stadig syg, og har været det de sidste par dage, øvøv. Det eneste positive er at jeg fik et billede hjem fra Ebay i lørdags, så jeg har kunne bruge min dag på det.

Jeg elsker de her små hobby-ting, men jeg vil simpelthen ikke betale så meget, som det koster her i Danmark, for noget, som jeg med garanti ikke kan bruge til noget som helst når jeg er færdig med det.

Derfor blev jeg helt vild da jeg stødte på “Diamond Paintings” i en ebay-gruppe på facebook, og jeg bestilte meget hurtigt et. Jeg faktisk bestilt mere end ét, hehe. Der findes super mange motiver, og det sidste jeg har bestilt er et der er lidt sværere, med firkantede sten i stedet for runde, og hvor det er hele billedet der skal de her ‘diamanter’ på. De findes i mange forskellige prisklasser, og dette har kostet ca. 65kr., inkl. fragt, sten og alt hvad man skulle bruge for at sætte dem på. Ret billigt, ikke?

Jeg kunne godt finde på at bruge dem som gaver, til de mindre børn i familien, fordi jeg egentlig synes at de er ret fine, hvis de bliver sat i en pæn ramme, og så er de rare at sidde og arbejde på, fordi man kan lægge det væk når man ikke gider mere, og så i gang igen når man vil. Jeg synes faktisk også at det er dejlig afstressende at sidde med det om aftenen, eller på en sygedag, hvor man alligevel ikke kan så meget andet end at ligge i sengen.

Link til facebookgruppen her.

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG

DIY

DIY-maleri

11844152_10205140056324192_381013161_n

Det kræver slet ikke andet end et gammel lærred, nogle billige pensler og noget maling for at have noget at foretage sig de næste par timer og ende med noget fint til væggen.

Jeg lavede dette billede for et par år siden, og det jeg gjorde var faktisk bare at gå på jagt i kælderen efter et lærred, og fandt så et, hvor der allerede var maling på, hvilket er det jeg foretrækker, da der på den måde allerede er lidt tekstur fra den gamle maling, når man så overmaler det med noget nyt.

Man kan finde mange lette tegninger på nettet, trin for trin, så da jeg fandt ud af, at jeg ville male en rose, søgte jeg på nettet indtil jeg fandt den tegning jeg ville prøve at male. Og så gik jeg faktisk bare i gang. Min mor har været rigtig glad for det, og har faktisk haft det hængende fra den dag jeg havde lavet det, og det er jo i bund og grund ikke noget specielt, og noget alle ville kunne lave, hvis man sætter sig for det.

Det her er det første jeg selv har malet, så jeg håber at det kunne være en inspiration til jer der har tænkt på selv at prøve at male. Der er jo ingen der siger at det skal være perfekt, og man kan bare male det over igen, hvis man er utilfreds. 🙂

Sig endelig til, hvis I kunne være interesserede i flere DIY-indlæg.

Follow my blog with Bloglovin

RELATEREDE INDLÆG